Minimurerne bygger
Minibyen i Maribo består i dag mindst 100 bygningsværker små som store kulturelle bygninger, bygget i perioden fra 1995. Minibyen har efter flere år søgen endelig fundet den blivende destination/sted til udstillingen, nemlig i bibliotekshaven på Østre Landevej 33 i Maribo.
I 2018 tog vi fat på det helt store byggeprojekt Maribo Domkirke som bygges på stedet, et byggeri der vil tage flere år at etablere kom og oplev dette enorme projekt blive udført med over 100.000 munkesten og over 50.000 tagsten flotte murede vinduer m.v.
Midt i 1800–tallet havde Maribo to utrolig dygtige og kreative murermestre: Mertins og Merkel. De var vidt forskellige og arbejdede i almindelighed hver for sig. Minimurerne har dog stadig glæde af de mange tegninger, som bruges til at genskabe husene til Maribo Miniby så korrekt som muligt og med stor akkuratesse. vi har for tiden over 100 små som store flotte kulturelle bygninger i Minibyen.
De flittige "Minibyhåndværkere'' har bygget de tre Acciseboder - kun Østergades mangler. Flere andre spændende bygninger er færdige. Det gælder Brødregade 18 - Maribo Amt og Maribos bys og Lollands første sygehus fra 1846-1895. Også det specielle bindingsværksbaghus er færdigt. Det indeholdt ligstue, brændeskur og lokum.
Maribos første sygehus
Det smukke bindingsværkshus Brødregade 7 ved Gåsetorvet er ligeledes bygget. Det stammer fra o. 1795. Her er det store baghus især interessant. Her var fra 1888-1917 pogeskole (børnehaveklasse). Også dette hus er af bindingsværk og står færdigbygget i Minibyen.
"Asylet'', blev bygget så de enlige mødre kunne aflevere børnene når de skulle på arbejde.
Brødregade 7
Den særegne vinkelbygning på hjørnet af Brødregade står også færdigbygget. Her var i begyndelsen af dette århundrede værtshuset "Kronborg''. Til dette brug havde huset en god beliggenhed midt mellem Gåsetorvet og Baghuset, hvor der ofte var hestemarked, tivoli og cirkus.
Det tidligere værtshus "Kronborg"
Minibyens største projekt til dato er bygningen af Rådhuset. Rådhusets dygtige bygmester var murermester Johan Carl Mertins. Han havde en del besvær med at få tegningen godkendt. Det var jo også Mertins, der var bygmester for sygehuset i 1846
Nogle af de høje herrer spurgte Mertins, om han troede, der her var tale om et nyt sygehus blot i større format.
Tegningen blev påført de kamtakkede gavle og tårnet, som nok kunne lede tanken hen på de gamle herregårde. På tårnet blev anbragt en altan af jern. Denne kunne ved valghandlinger og lign. anvendes af skiftende borgmestre, som herfra kunne tale til alt folket på Torvet.