Som noget helt nyt har Minibyen et arbejdende værksted på selve domkirken i byggeperioden i åbningstiden.
Det vil tage ca. 8 år at bygge domkirken, i første omgang arbejdes på delprojekt 1. Hvilket betyder, at der vil blive opsat råhus af selve domkirken, som er 7,2 m. lang 2,8 m. bred og høj 4,3 m. (alt i str. 1.10.) plus overdækning med telt og skurvogn på byggepladsen.
Vi startede selve byggeriet af domkirken i 2018 og fortsætter med arbejdende værksted i selve åbningstiden hvor de besøgende gæster kan opleve domkirkebyggeriet og se minimurerne arbejde, som er særdeles spændende med utrolig mange finesser og nye ting undervejs. Det kan oplyses at vi bruger over hundretusinde munkesten og ca. godt 50.000 af tegl til byggeriet. Det er enormt spændende at følge hvordan minimurerne arbejder efter de gamle håndværks mæssige byggetraditioner, du vil se hvordan man murer de gamle vinduer med helt specielle munkesten, alt er udført af de frivillige minimurere ned i mindste detalje.
Historie om Kirken.
Maribo Domkirke har sin oprindelse som Klosterkirke for det Birgittinerkloster, der i 1416 blev grundlagt i byen. Kirkebyggeriet i middelalderen var langvarigt og strakte sig formentlig frem til omkr. 1480. Kirken er opført i gotisk stil og regnes som en af Danmarks arkitektonisk set mest helstøbte kirkebygninger fra 1400-tallet. I forbindelse med byggearbejder i midten af 1700 årene, blev kirkens tårn nedrevet, og erstattet af et klokkespir opført i træ over det store gavlparti mod øst, med hovedindgangen.
Det slanke tårn der er idag er så karakteristisk en del af Maribo Domkirkes ydre fremtoning, blev genopført ved kirkens store restaurering i 1890-92 på den gamle plads, men er ikke med i Minibyens byggeri, hvor det er valgt at opføre kirkens i den fremtoning, og med de detaljer den havde i sidste halvdel af 1800-tallet, som det gælder de andre huse i Minibyen i Maribo.
Domkirken set fra sydøst.
I forgrunden ses præstegårdens udlænger der til dels er opført på fundamenter fra munkeklosteret.
Det store vindue midt i kirkens østgavl har endnu sin oprindelige størrelse.
Tegning af Jacob Kornerup 1859 (Nationalmuseet.)
Billedtekst